Ofte stillede spørgsmål - FAQ
Hvornår blev Hizb
ut-Tahrir stiftet?
Hizb ut-Tahrir blev stiftet i 1953 i Jerusalem (under daværende Transjordan) af den kendte muslimske retslærd og højesteretsdommer Taqiuddin an-Nabhani (1909-1977). Partiet mødte øjeblikkelig modstand fra de vestligstøttede diktaturregimer i Mellemøsten, da partiet arbejder for, at disse regimer skal væltes. Partiet blev ikke knækket af denne modstand, men voksede sig større og er nu aktivt i mere end 40 muslimske lande.
Partiet arbejder for genoptagelsen af den islamiske levemåde i de muslimske lande. Altså at ændre den politiske situation i de muslimske lande ved at etablere kalifatet, så muslimerne kan leve ifølge deres egne værdier.
Det er nemlig således, at siden nedlæggelsen af kalifatet i 1924 har muslimerne været undertvunget magthavere, som har implementeret sekulære forfatninger i strid med massernes politiske- og kulturelle overbevisning.
Hizb ut-Tahrir er et politisk parti, der aldrig har benyttet sig af vold, og vil aldrig benytte sig af vold. Vores arbejde består udelukkende af politiske aktiviteter, da vi følger profeten Muhammads (saw) metode.
Ydermere kan der henvises til disse to citater fra Rigsadvokatens rapport den 19. juni 2008: "Anklagemyndigheden har ikke bevismæssigt grundlag for, at Hizb-ut-Tahrir har et ulovligt formål eller benytter sig af ulovlige metoder. Foreningen synes overordnet at ønske oprettelsen af en såkaldt kalifat-stat, først og fremmest i muslimske lande. Det er der ikke i sig selv noget ulovligt i, når agitationen finder sted inden for lovens rammer."
"Så længe man ikke anvender vold eller andre strafbare metoder, er der imidlertid ikke noget ulovligt i at arbejde for ordninger, der er grundlæggende forskellige fra den danske samfundsorden."
I de europæiske lande arbejder Hizb ut-Tahrir for at beskytte muslimernes identitet ved at informere og kultivere muslimerne med de islamiske tanker. Muslimernes i vesten udsættes konstant for aggressiv indoktrinering og sindelagskontrol, fordi myndighederne ønsker at assimilere dem og fravriste dem deres islamiske identitet.
Endvidere informerer og debatterer Hizb ut-Tahrir med ikke-muslimer med henblik på at fremlægge Islams rationelle argumenter og imødekomme de fordomme, som disse måtte have, grundet mediernes ihærdige propaganda.
Altså arbejder Hizb ut-Tahrir ikke for at etablere en islamisk stat i Danmark eller i noget andet europæisk land.
Disse udtalelser fra Villy Søvndal og andre danske politikere om, at Hizb ut-Tahrir skal "skride ad helvede til", er blot udtryk for åndelig fattigdom fra politikernes side. Ude af stand til at møde Hizb ut-Tahrirs argumenter med tilsvarende argumenter, så tyer disse politikere til sådanne ekstreme udtalelser, der oven i købet bærer præg af racistiske undertoner. Muslimer er vant til at høre "skik følge eller land fly". Nu har vi fået den med en lidt mere gadedrengsbetonet nuance.
Hizb ut-Tahrir er absolut ikke antisemitisk og har aldrig været involveret i antisemitiske aktiviteter af nogen art. Dette skyldes vores islamiske overbevisning, der lærer os at behandle andre religioner med respekt. Årsagen til, at Hizb ut-Tahrir er blevet beskyldt for antisemitisme, er udelukkende vores kritik af jødestaten "Israel". De to domme, som partiets tidligere medierepræsentant blev dømt for, havde baggrund i en løbeseddel om Palæstina-konflikten, og havde intet at gøre med jøder.
Enhver muslim, kvinde eller mand, kan blive medlem af partiet, såfremt vedkommende deler partiets politiske overbevisning. Her er et citat fra bogen "Hizb ut-Tahrir":
"Partiet slutter muslimske mænd og kvinder til sig som medlemmer, uanset om de er arabere eller ikke-arabere, hvide eller sorte, for det er et parti for alle muslimer, og det kalder alle muslimerne til at bære Islam og adoptere dens systemer, uanset deres nationaliteter, farver og madhahib (retsskoler), idet partiet anskuer dem alle ud fra Islams anskuelse."
Kalifatet (arabisk: khilafah) er navnet på det politiske system i Islam. Hizb ut-Tahrir arbejder for genetableringen af dette system i den muslimske verden.
Kalifatet er baseret på følgende bærende søjler:
1. Befolkningen vælger en leder kalif, som styrer på deres vegne. Dette valg finder sted gennem frie valg.
2. Lovgivningen i staten er den islamiske lovgivning - shariah.
3. Befolkningen vælger deres repræsentanter til Ummah-rådet. Dette råd består af befolkningens repræsentanter fra hele den muslimske verden og har medlemmer, som både tæller muslimer og ikke-muslimer, mænd såvel som kvinder. Kaliffen er forpligtet til at besvare enhver forespørgsel stillet af dette råd, og rådets mening er bindende i indenrigspolitiske forhold.
4. Uretfærdighedsdomstolen har beføjelser til at afsætte kaliffen, såfremt han går imod statens forfatning eller lovgivning.
5. Enhver form for diskrimination på baggrund af religion, køn eller race er ulovligt.
Shariah er samlingen af islamiske love, som bl.a. omfatter: økonomisystemet, socialsystemet, statsforvaltning, finanserne, styresystemet mm. I de vestlige lande er shariah blevet gjort til synonym for det straffesystem, som implementeres i Saudi Arabien og Iran.
Kvinder har retten til at eje, arbejde og bestride høje poster som dommer, Ummah-rådsmedlem og direktør. Enhver form for diskrimination på baggrund af religion, køn eller race er ulovligt i kalifatet. Myten om, at islam er kvindeaftrykkende skyldes politikernes ønske om at dække over, at det i virkeligheden er vesten, som undertrykker kvinden, idet hun anses for at være et sexobjekt og et produkt, som skal leve op til umulige krav og idealer.
Ikke-muslimer har ret til statsborgerskab og har samme rettigheder som muslimske statsborgere. Der er dog den forskel, at ikke-muslimer ikke har værnepligt i kalifatet. Yderligere er enhver form for diskrimination på baggrund af religion, køn eller race er ulovligt i kalifatet.
Kalifatet har i løbet af historien indesluttet utallige etniske og religiøse grupperinger under dets favn, og oplevede ingen store kontroverser, førend kalifatet blev fragmenteret og nedlagt.
Ikke-muslimer kaldes i kalifatet for dhimmah (pagtens folk), som fremhæver et betydningsbærende syn, som ikke afspejles i begrebet minoritet. Ordet dhimmah betyder sprogligt en pagt, beskyttelse, garanti, ukrænkelighed og pligt. Alle sammen ord der er udtryk for den behandling, som Islam forpligter over for disse borgere. Profeten Mohammed sagde:
"
Hvem end der skader en ikke-muslimsk borger (dhimmi), så er jeg hans modstander. Og hvem end jeg er en modstander overfor, vil jeg strides med på Opstandelsesdagen."Hizb ut-Tahrir har været en fremtrædende aktør under Det Arabiske Forår, både i Ægypten, Yemen, Syrien og Tunesien. Partiet har længe kaldt muslimerne til at udfordre diktaturregimerne. Partiet har endda gået forrest og derfor været udsat for forfølgelse og tortur siden partiets etablering 1950erne. Derfor glæder Hizb ut-Tahrir sig over, at muslimerne ikke længere frygter disse regimer og udfordrer dem åbenlyst. Revolutionerne har indtil videre kun resulteret i kosmetiske ændringer, men vi er alligevel fortrøstningsfulde, da reel ændring via genetablering af kalifatet kun er et spørgsmål om tid.
I de europæiske lande arbejder Hizb ut-Tahrir for at beskytte muslimernes identitet ved at informere og kultivere muslimerne med de islamiske tanker. Muslimernes i vesten udsættes konstant for aggressiv indoktrinering og sindelagskontrol, fordi myndighederne ønsker at assimilere dem og fravriste dem deres islamiske identitet.
Endvidere informerer og debatterer Hizb ut-Tahrir med ikke-muslimer med henblik på at fremlægge Islams rationelle argumenter og imødekomme de fordomme, som disse måtte have, grundet mediernes ihærdige propaganda.
Altså arbejder Hizb ut-Tahrir ikke for at etablere en islamisk stat i Danmark eller i noget andet europæisk land.
Demokratiet er baseret på sekularismen, som modstrider islam, idet islam er en ideologi, som har sit eget politiske system. Demokratiet fastsætter, at mennesket lovgiver, mens det ifølge Islam udelukkende er Allah, som har retten til at lovgive.
Demokratiet anser vi endvidere for at være et system, der udelukkende tjener kapitalhaverne og erhvervslivets interesser gennem skiftende regeringer, der altid begår løftebrud ved at handle imod vælgernes ønsker og forventninger for at tilfredsstille eliten.
Hizb ut-Tahrir er den største modstander af diktatur. Tusinder af vores medlemmer er enten blevet forfulgt, tortureret eller henrettet af diktaturregimer i den muslimske verden. Vi anser ikke demokratiet som en modsætning til diktatur, men en styreform, der altid tjener den økonomiske elite i samfundet. I demokratiet afgiver folket deres stemme hvert fjerde år, men vinderen af de demokratiske valg ender altid med at skuffe vælgerne og tjene kapitalhaverne.
Kalifatet som Hizb ut-Tahrir arbejder for er et repræsentativt system, idet folket vælger kaliffen, som er bundet til at styre ifølge befolkningens kulturelle- og politiske overbevisning, hvilket er shariah (den islamiske lovgivning).
Hizb ut-Tahrir er både imod isolation og integration. Vi er imod isolation, da islam forbyder muslimen i at isolere sig fra sit samfund. Ligeledes er vi imod integration, da dette betyder, at muslimerne skal give afkald på deres islamiske værdier.
Dette kom bl.a. frem under den tidligere statsministers tale i folketinget 27/11 2007: "Det er regeringens langsigtede mål, at danskere med indvandrerbaggrund kommer i job og uddannelse i samme omfang som andre danskere. Men job og uddannelse er ikke nok (...) vi skal sætte fokus på den værdimæssige side af integrationen".
Hizb ut-Tahrir går ind for, at muslimerne skal spille en konstruktiv rolle i samfundet ved at indgå i debat med muslimer og ikke-muslimer.
Vi anser ikke dette spørgsmål for at være relevant, da antallet er medlemmer i en organisation ikke nødvendigvis er udtryk for organisationens indflydelse. Spørgsmålet burde derfor være: hvor stor tilslutning er der til Hizb ut-Tahrirs idéer blandt muslimerne?
Her viste bl.a. undersøgelse fra World Public Opinion, april 2007, Maryland University, at et stort flertal af muslimer ønsker at blive forenet under et islamisk kalifat. Landene Pakistan (74%), Marokko (71%), og Ægypten (67%), svarede JA til "at vil forene alle muslimske lande under et islamisk kalifat".
De muslimske lande styres i dag af korrupte diktaturregimer, som blev grundlagt af de vestlige kolonimagter. Disse regimer nyder ingen legitimitet fra befolkningen, og slår til med jernhånd mod enhver gruppe, som arbejder for politisk ændring. Hizb ut-Tahrir arbejder ikke kun for at disse regimer skal væltes, mens også for at forene de muslimske lande ved at ophæve de kunstige grænser fra Sykes-Picot aftalen. Derfor er partiet blevet et naturligt mål for regimerne.
I de muslimske lande, hvor revolutioner har fundet sted, er partiet blevet lovligt igen. Det drejer sig om landene Ægypten, Libyen og Tunesien, hvor partiets medlemmer tidligere blev udsat for de mest modbydelige former for tortur og overgreb.
Det eneste land i vesten, hvor partiet er forbudt, er Tyskland. Baggrunden herfor har ikke været voldelige aktiviteter fra partiets side, men derimod den tyske forfatning, som giver vidtgående beføjelser til regeringen, når det gælder forbud mod politiske modstandere i tråd med den daværende Weimarrepublik.
Dette bekræftes af den danske rigsadvokat, som foretog to store undersøgelser af Hizb ut-Tahrir, da justitsministeriet bad ham om at finde informationer, der kunne retfærdiggøre et forbud af partiet. Rigsadvokaten fastslår i begge rapporter, at han ikke i noget land kunne finde skyggen af voldelige aktiviteter. Han kommenterede også det tyske forbud mod Hizb ut-Tahrir med bemærkningen om, at forbuddet skyldes den tyske forfatning, som giver beføjelser til dette, samt at dette ikke kan lade sig gøre i Danmark.
Sheikh Abu Yasin Ata ibn Khalil Abu al-Rashta (født i 1943 i Ra'na, Hebron, Palæstina); en islamisk jurist, lærd og skribent. Han er den nuværende globale leder af det islamiske politiske parti Hizb ut-Tahrir.
Han blev uddannet som bygningsingeniør i Ingeniørfakultetet i Cairo Universitet i Ægypten, år 1966. Han arbejdede herefter i en række arabiske lande som bygningsingeniør og skrev en bog relateret til konstruering af veje og bygninger.
Abu al-Rashta blev angivet som politisk fange (prisoner of conscience) af Amnesty International efter han blev anholdt af de jordanske myndigheder i 1990erne. Han færdiggjorde en treårig fængselsdom i Jordan for et interview udgivet i 1995 i tidsskriftet al-Hiwar. Han blev efterfølgende fængslet i yderligere seks måneder for medlemskab i en 'ikke-registreret organisation'. Derudover har han været fængslet og udsat for grov tortur i Syrien, Irak, Yemen og Libyen.
Han blev Hizb ut-Tahrirs globale leder den 13. april 2003 som følge af Abdul Qadeem Zallums død (må Allah være tilfreds med ham).
Officielle Links
- hizb-ut-tahrir.org
Partiets Officielle Hjemmeside - hizb.org.uk
Partiets Britiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.info
Partiets Officielle Mediekontor - hizb-america.org
Partiets Amerikanske Hjemmeside - turkiyevilayeti.org
Partiets Tyrkiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.nl
Partiets Hollandske Hjemmeside - hizb-australia.org
Partiets Australske Hjemmeside
Andre Links
- Læs definitionen af
Hizb ut Tahrir - Tilmeld dig mailings-listen
og fĂĄ tilsendt nyhedsmails - Kontakt os via formular
eller pĂĄ info@hizb-ut-tahrir.dk